Uncategorized

Borgerforeningen har brug for medlemmer

Borger foreningen har hårdt brug for medlemmer.

Vi har desværre mistet alle lister over medlemmer der var registreret før byfesten 2017 og den tidligere PBS aftale som sørgede for årlig kontingent fra flere medlemmer, blev lukket i efteråret 2016.

Derfor har foreningen ikke fået andet end 27 kontingent betalinger i år og det er langt fra nok til at drive foreningen videre meget længere.

Bemærk, at i skrivende stund, er der frivillige på vej rundt i Hovedgård, med foldere omkring Borgerforeningen, men du kan allerede nu, melde dig ind ved at trykke på dette link.

Vi håber byens og de omkring liggende byers borgere, fortsat ønsker at støtte op om foreningens arbejde, så vi også fremover kan have et juletræ i byen, kan holde fastelavn for byens børn, kan støtte byfesten, holde Sankt hans og meget meget mere i fremtiden.

Ja, vidste du fx at det er borgerforeningen og dermed byens borgere, der ejer anlægget ved vandtårnet og vedligeholder dette?

Og det er borgerforening der står for flagning i byen under fx konfirmation?

Og vi står for at vedligeholde flere områder og skulpturer i byen… Fx stationspladsen og skulpturerne foran biblioteket?

Hjælp os med at fortsætte som borgerforening i vores alle sammens skønne by.

Medlemskab koster kun kr. 175,- pr. husstand pr. år.

Bliv medlem nu.

Hovedgård borgerforening