Uncategorized

Bevar Hovedgård Svømmesal og friluftsbad

Hovedgård Friluftsbad

Vi skal bruge din underskrift

Skal Hovedgård have Svømmesal og friluftsbad i fremtiden?

I 2018 beslutter politikerne i Horsens Kommune, om de ønsker at renovere eller nybygge vores svømmefaciliteter i Hovedgård. Hvis ikke, så bliver friluftsbadet og svømmesalen revet ned.

Det må ikke ske!

Vi har brug for din støtte og opbakning. Hjælp os med at sikre, at Hovedgård fortsat er et attraktivt sted at flytte til, med mange gode fritidsaktiviteter, ved at underskrive denne indsamling til bevarelse af Hovedgård Friluftsbad og Svømmesal.

Vi overrækker underskrifterne til kommunalpolitikerne på vælgermødet i Hovedgård Skoles festsal d. 1. november kl. 19.00. Det er vigtigt, særligt i en kommunalvalgstid, at vi holder vores politikere op på deres løfter og hensigtserklæringer.

Vores svømmesal og friluftsbad har glædet så mange børn, unge, voksne og ældre gennem tiden – og gør det fortsat. I 2019 fejrer det 50 års jubilæum. Hjælp os med at bevare det!

Du og hele din husstand kan underskrive på nettet via dette link:
(Kræver unik e-mail adresse for hver underskrift)
www.skrivunder.net/bevar_hovedgard_svommesal_og_friluftsbad

Mvh.
Svømmebestyrelsen,
Skolebestyrelsen,
Borgerforeningen & Lokalrådet i Hovedgård,
samt Svømmeskolen Boblen.